Baggårdteatret klar med ny børneforestilling
Her til morgen handlede det om Baggårdteatret, der i morgen er klar med en ny børneforestilling med titlen "Dengang vi åd verden". En forestilling, der handler om klimaforandringer og overforbrug og bliver fortalt i børnehøjde.
Jakob Engmann, direktør på Baggårdteatret, var derfor på besøg denne morgen sammen med Bjarne Kalhøj, der har lavet scenografien og er dukkefører i forestillingen, Marie Nørgaard, skuespiller i forestillingen, og Claus Kaarsgaard, der har lavet musikken til forestillingen.