Diablo Update - Ærø og Svendborg Kommuner åbner fælles demensrådgivning
Centeret er skabt i samarbejde mellem Ærø og Svendborg Kommune og er et tilbud til borgerne i de to kommuner.
I Demenskontakten kan demente og pårørende få rådgivning om demens, blive klogere på hjælpemidler og mestring af sygdommen og indgå i aktiviteter og netværk med andre, der også er berørt af sygdommen.
Det særlige ved Demenskontakten er, at man kan henvende sig anonymt og uden lægehenvisning eller kommunal visitering og det er vigtigt, at der findes et sted, hvor man trygt og uforpligtende kan søge hjælp og oplysning, mener ældrechef i Svendborg Kommune, Kirsten Vie Madsen:
- Vi har brug for Demenskontakten, fordi vi har et ønske om, at ingen borgere skal opleve, at de står alene med en demensdiagnose, siger hun.
Demenskontakten er finansieret med 2,8 millioner kroner fra Sundheds- og Ældreministeriets nationale demenshandlingsplan.