Diablo Update - Boligselskaber bygger løs Stort behov for almene boliger Svendborg

19.03.2018
De kommende år vil omkring 300 nye almene boliger skyde op i Svendborg og omegn.

Ifølge Fyns Amts Avis er både Svendborg Andels-Boligforening, Fyns Almennyttige Boligselskab og BSB Svendborg på vej med byggeri af små lejeboliger, som alle tre selskaber oplever en efterspørgsel på.

I øjeblikket er der ikke en eneste ledig almen lejebolig i Svendborg Kommune, men det skal syv byggeprojekter i Svendborg og et i Stenstrup råde bod på.

De mange nye lejeboliger bliver på mellem 35 og 85 kvadratmeter og byggerierne ventes ifølge avisen gennemført i løbet af 2019 og 2020.