Diablo Update - Borgmester bakker op om initiativ til borgermøde
Hvad der skal ske med udviklingen af Langeland Kommune de næste 12 år, er netop hvad den nye kommuneplan handler om. Denne er sendt i offentlig høring frem til 16. marts, men selvom der har været lagt op til større borgerdeltagelse, har kommunen ikke selv taget initiativ til et borgermøde i forbindelse med høringen af kommuneplanen.
I stedet for har Radikale Venstre og Alternativet nu taget sagen i egen hånd, og inviterer alle interesserede til borgermøde den 13. marts. Formand for Radikale Venstre Langeland, HC Rasmussen, fortæller til Fyns Amts Avis, at formålet med mødet er, at involvere borgerne direkte og skabe en større forståelse for planen.
Langelands nye borgmester, Tonni Hansen fra SF, ærgrer sig over, at han ikke selv har taget initiativet til borgermødet, men glæder sig til at deltage. Han siger desuden til avisen, at han har planer om at invitere til mange borgermøder fremover.