Diablo Update - Fem års fængsel for voldtægt og voldtægtsforsøg i Svendborg
En 28-årig mand er ved Retten i Svendborg kendt skyldig i en voldtægt og et voldtægtsforsøg, der begge fandt sted i Svendborg sidste år. Det skriver Fyns Amts Avis.
Dommen lød på fem års fængsel for en voldtægt begået i midten af maj ved Nymarkskolen og et voldtægtsforsøg i midten af juni på Tvedvej.
Manden var også tiltalt for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse samt endnu et voldtægtsforsøg, der ligeledes skulle have fundet sted i maj og juni sidste år, men han blev frifundet for disse to forhold.
Hverken den dømte eller sagens anklager har taget stilling til om de vil anke dommen.