Diablo Update - Flere kommunale midler på vej til renovering og udvikling af Faaborg Museum

12.04.2018
Faaborg Museum fik i forbindelse med det seneste budgetforlig i Faaborg-Midtfyn Kommune tildelt 20 millioner kroner til en omfattende renovering og udvikling af museet.

Men der skal flere midler til for at realisere de store ambitioner, der er for museets udvikling i de kommende år.

Derfor har kommunalbestyrelsen netop vedtaget at tilføre Faaborg Museum et ekstra driftstilskud på 450.000 kroner i 2018, så museet kan ansætte de nødvendige medarbejdere til at løfte opgaven.

I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019 skal politikerne desuden tage stilling til, om museet skal have en driftsbevilling på 600.000 kroner årligt i 2019-2021.

Udviklingen af Faaborg Museum er af politikerne blevet udpeget som et af kommunens såkaldte signaturprojekter, der skal være med til at drive udviklingen frem i hele kommunen og bidrage til at trække flere turister og tilflyttere til Faaborg de kommende år.