Diablo Update - Fremgang i hussalget på Langeland

22.03.2018
Der er fremgang i antallet af hushandler på Langeland. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk og ejendomsmæglerkæden Home ifølge TV2 Fyn.

Tallene dækker over januar og februar måned i år sammenlignet med samme periode sidste år og antallet af hushandler på Langeland er i perioden steget fra 21 sidste år til 29 i år, svarende til en stigning på 38 procent.

Dermed er Langeland den blandt de fynske kommuner, der har oplevet den næststørste stigning, kun overgået af Kerteminde Kommune, hvor antallet af solgte huse er steget med 77 procent.

På landsplan er antallet af hushandler steget med 8,4 procent og med en stigning på 38 procent kommer Langeland Kommune med i top ti, når man sammenligner udviklingen i antallet af hushandler i alle landets kommuner.