Diablo Update - Hjemløse på Fyn skal ikke frygte frostkoldenætter uden husly

27.02.2018
Mens frost og kulde for alvor har bidt sig fast i Danmark stiger frygten for, at nogle af landets hjemløse ikke overlever kulden.

Ikke mindst fordi flere herberger i både København og Aarhus ikke har plads nok til at tilbyde overnatning til alle dem, der har et behov.

Anderledes er billedet dog på Fyn, hvor hjemløse i både Svendborg og Odense trygt kan søge mod et herberg og få et varmt sted at sove.

På Forsorgscenter Sydfyn i Svendborg har man forberedt sig på flere overnattende end normalt og samtidig har centeret sat gang i en opsøgende indsats, så budskabet om, at der er plads til alle, når så mange som muligt, fortæller afdelingsleder på centeret, Gitte Kromann Jacobsen, til Fyns Amts Avis.

Og hos Kirkens Korshær Herberg i Odense vurderer forstander Jan Lund Pedersen, at heller ikke hjemløse i Odense vil gå forgæves, hvis de søger husly på et af byens herberger.