Diablo Update - Kendte fødevarevirksomheder bakker op om AlsFynBroen
Løgismose fra Broby på Fyn og Naturmælk fra Tinglev i Sønderjylland tilslutter sig projektet ved hver især at få et medlem i AlsFynBroens komité.
Steen Aalund Olsen, der er medejer, Vice President og forretningsudviklingsdirektør i Løgismose Meyers ser mange spændende perspektiver i en fast forbindelse - både erhvervsmæssigt og i forhold til den generelle udvikling i Faaborg-Midtfyn, siger han om baggrunden for at træde ind i komitéen.
Komitéens opgave er blandt andet at skabe opmærksomhed om idéen om en fast forbindelse mellem Als og Fyn og samtidig fungere som sparringspartnere og rådgivere for projektets styregruppe.
Projektet er et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Sønderborg Kommune om at undersøge mulighederne for en fast forbindelse mellem Als og Sydfyn.