Diablo Update - Langeland Kommune tilbyder sundhedsundervisning på nettet til kronisk syge
Borgere på Langeland med diabetes 2 eller hjertesygdom kan fremover sidde derhjemme i ro og mag og blive undervist i, hvordan man bliver bedre til at takle sygdommen og de problemer, der kan følge med en kronisk sygdom.
Tilbuddet hedder Digital patientuddannelse og undervisningen foregår via internettet, hvor man eksempelvis får inspiration og vejledning til at leve godt med sin sygdom.
Man vælger selv de emner, man finder relevante og undervisningen kan bestå af både viden, øvelser og videoer fra andre, der lever med den samme sygdom som en selv.
Digital patientuddannelse er et nyt tilbud fra Langeland Kommune og man kan komme i gang med et forløb ved at kontakte kommunens sundhedskonsulent.