Diablo Update - Maritime uddannelser i tæt samarbejde i det sydfynske

20.03.2018
En række maritime uddannelsesinstitutioner har indgået en ny samarbejdsaftale, der skal bidrage til at fremtidssikre uddannelserne og de maritime erhverv i Danmark.

Det er SIMAC i Svendborg, Marstal Navigationsskole, Nyborg Søfartsskole, Svendborg Søfartsskole og Skoleskibet Georg Stage, der fremover vil arbejde tæt sammen om blandt andet at sikre kvalitet og sammenhæng i uddannelserne til gavn for både de studerende og erhvervene i Det Maritime Danmark.

For tiden er der mangel på ansøgere til de maritime uddannelser samtidig med at branchen har et stigende behov for arbejdskraft.

Derfor ser parterne i samarbejdet det også som en fælles opgave at sikre rekrutteringen til erhvervet, ligesom skolerne også har
søgt om lov til at udbyde en række nye uddannelser, som i dag ikke findes i det sydfynske.

Det gælder blandt andet uddannelsen til befaren skibsassistent, som Svendborg Søfartsskole gerne vil udbyde, samt en helt ny færgeuddannelse på Marstal Navigationsskole.