Diablo Update - Nyt renoveringsarbejde i vente på Langelandsbroen

23.03.2018
Inden længe venter endnu en omgang med renoveringsarbejde på Langelandsbroen, det oplyser Vejdirektoratet.

Arbejdet kommer til at foregå fra april i år til slutningen af 2019, men kun i perioder vil arbejdet påvirke biltrafikken på broen. Arbejdet vil nemlig foregå under og indeni broen.

I de perioder, hvor der arbejdes indvendigt i den såkaldte kassedrager, vil der blive etableret lysregulering på broen for at sikre de fornødne redningsveje gennem mandshulsdæksler i det sydgående spor af kørebanen.

I hele perioden fra april til udgangen af 2019 vil det sydgående gang- og cykelareal hen over broen blive inddraget til byggeplads og cyklister og fodgængere vil derfor blive henvist til modsatte side.