Diablo Update - Politikere skal diskutere byrådsmøder ud-af-huset

27.02.2018
Når Svendborg Byråd holder møde senere i dag, så skal politikerne blandt andet diskutere, om der fortsat skal afholdes enkelte byrådsmøder uden for byrådssalen.

De seneste fire år har der hvert år været afholdt byrådsmøder rundt om i forskellige lokalområder og Venstres byrådsgruppe foreslår, at den praksis fortsætter i den nye fireårige periode.

- Erfaringen viser, at det både har givet mulighed for et lokalt borgermøde, hvor de fleste byrådsmedlemmer møder borgerne om lokale emner, og at mange borgere for 1. gang deltager som tilhørere til byrådsmøderne, hedder det i forslaget fra Venstre.

Partiet lægger op til, at administrationen udarbejder forslag til tid og sted for afvikling af de byrådsmøder, der i givet fald skal finde sted uden for rådhuset i denne valgperiode.