Diablo Update - Politikerne har vedtaget bymidteplan for Ringe

20.02.2018
Et flertal i Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har netop vedtaget en strategi, der skal være med til at sikre, at bymidten i Ringe også er attraktiv og levende i fremtiden.

Selvom Ringe i dag er en velfungerende handelsby, så er mærker byens handlende presset fra e-handel og store butikscentre.

- Derfor er der brug for, at vi gør noget aktivt for at fastholde og udvikle en god og levende bymidte, der også kan trække mennesker til om ti år, siger borgmester Hans Stavnsager.

Bymidteplanen er blevet til i samarbejde med borgere, forretningsdrivende og foreningsliv, som også vil blive inddraget i arbejdet med at realisere planen.

Den endelig bymidteplan rummer en lang række konkrete forslag til indsatser på kort, mellemlang og lang sigt.

Det handler blandt andet om at udvikle butikslivet med fokus på Algade og Torvet, synliggørelse af stier og passager, der fører ind til bymidten samt udvikling af et ambitiøst eventprogram til Torvet og bymidten, hvor også byens mange kultur- og fritidsinstitutioner er med.