Diablo Update - Politisk flertal vil have økologisk bronzemærke i kommunale køkkener
Enhedslisten og Alternativet havde stillet et forslag om, at Svendborgs kommunale køkkener inden udgangen af 2019 skal have opnået sølvmærket i økologi, hvilket kræver at minimum 60 procent af råvarerne er økologiske, men det kunne partierne ikke få flertal for.
Socialdemokratiet foreslog i stedet at nedjustere målsætningen til at gå efter bronzemærket og det forslag gik de øvrige partier undtaget Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative med på.
Både i Enhedslisten og Alternativet er der tilfredshed med resultatet, selvom der blev skruet ned for målsætningen.
- Vi var hellere gået efter sølv end bronze, men det vigtige er at vi nu kommer i gang og så tror jeg på at ambitionen vokser efterhånden, som projektet kommer igang, siger byrådsmedlem for Enhedslisten, Jesper Kiel.