Diablo Update - Samlet plan skal vende udviklingen i Faaborg

04.05.2018
Om mindre end en måned overtager Faaborg-Midtfyn Kommune den tidligere slagterigrund på havnen i Faaborg og samtidig tager kommunen fat på arbejdet med at skabe en ny plan for udviklingen af Faaborgs havnearealer.

Planen skal vise retningen for, hvordan Faaborg kan bruge sine særlige potentialer indenfor kunst, kultur og naturoplevelser til at skabe ny udvikling i byen, som i de senere år har oplevet tilbagegang i antallet af arbejdspladser.

Netop slagterigrunden kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at omstille byen fra industri til nye funktioner og skabe mere sammenhæng mellem bymidten og havneområderne.

Arbejdet med en samlet udviklingsplan for Faaborg, der støttes af Realdania, ventes at blive gennemført over det kommende halvandet år og vil skabe grundlag for fremtidige investeringer i Faaborg.