Diablo Update - Sparekatalog på over 44 millioner kroner på social- og sundhedsområdet i Svendborg
Når udvalget mødes senere i dag, forventes politikerne derfor at sende spareforslag for over 44 millioner kroner i høring.
På ældreområdet er der for eksempel forslag om lukning af et af kommunens 18 plejecentre samt ophør af produktionen af varm mad på plejecentrene Ådalen, Gudbjerg og Ollerup.
På socialområdet foreligger blandt andet forslag om at
reducere den pædagogiske støtte på botilbuddene Vestereng, Sydbo, Ryttervej og Skovsbovej 111 i weekender og på helligdage og der lægges op til en reduktion eller lukning af værestedet Stenbruddet for socialt udsatte borgere og misbrugere.
Og på sundhedsområdet kan besparelser føre til ophør af en række sundhedsindsatser som for eksempel forebyggelse af overvægt hos 0-3-årige, tilbud om tandpleje for
særligt socialt udsatte borgere samt forebyggelse af rygestart hos unge.
Hele sparekataloget sendes i høring i tre uger og derefter skal politikerne i gang med at udvælge de spareforslag, der skal realiseres.