Diablo Update - Streetfood-marked gentager succesen og udvider med stort sommermarked

19.02.2018
Vinterferiens streetfood-marked i Svendborg blev en succes med mange tusinde besøgende.

Det er status fra arrangørerne, der nu har gjort sig flere vigtige erfaringer fra både det netop overståede marked samt markedet i efterårsferien sidste år.

Og med to succesrige streetfood-markeder bag sig, føler arrangørerne sig klar til at udbrede konceptet.

Svendborg Streetfood vil derfor også være at finde på Valdemars Slot i forbindelse med livsstilsmessen i pinsen.

Og i juni, juli og august tager markedet en lidt mere permanent form på kajen på Frederiksø, fortæller Lasse Bekker, der er en af initiativtagerne til markedet.

Det er desuden planen, at streetfood-markedet vender tilbage til de indendørs omgivelser i rundbuehallerne på Frederiksø i efterårsferien og fremover skal være en fast tilbagevendende begivenhed.