Diablo Update - Svendborg Rabbits siger farvel til italiensk cheftræner
Svendborg Rabbits sluttede sæsonen i Basketligaen inden det nåede at blive til kamp om medaljer og dermed blev målsætningen om en plads i semifinalerne ikke opfyldt.
Det har klubben taget konsekvensen af og har således ophævet samarbejdet med den italienske cheftræner Luca Ciaboco.
Hvem der skal overtage hans titel er endnu ikke afklaret, men ifølge en pressemeddelelse fra Svendborg Rabbits vil Antonio Porta, Marco Cerini og Mauricio Gutierrez, vil alle være en del af trænerkonstellationen i den kommende sæson.
I de kommende måneder vil klubben så finde ud af hvem der i øvrigt skal indgå i trænerkonstellationen som cheftræner i den kommende sæson.