Diablo Update - Svendborg Sygehus overfyldt på grund af influenza-patienter
Danmark er i øjeblikket hærget af en influenza-epidemi og det mærker man i høj grad også på Svendborg Sygehus.
Ifølge Fyns Amts Avis er samtlige senge på sygehuset fyldt op, flere patienter må ligge på gangene og stort set alt ekstra personale er kaldt ind.
Og årsagen er altså et usædvanligt stort antal influenza-patienter, som betyder, at sygehuset i øjeblikket har en belægning på 325 procent.
Det betyder blandt andet, at ambulante patienter så vidt muligt får udsat deres aftaler og personalet har ændret arbejdsgange og opgaver for at dæmme op for det voldsomme pres.
Og den ekstraordinære situation vil formentlig fortsætte noget tid endnu, da prognoser viser, at influenza-epidemien vil fortsætte yderligere et par uger, fortæller ledende overlæge Mette Worsøe til avisen.