Diablo Update - Sydfynske kommuner gentager succes med ø-hop

30.04.2018
Til sommer bliver de sydfynske ø-færger suppleret med en lille hurtigtgående katamaran, der vil fragte passagerer til og fra øerne i Det Sydfynske Øhav.

Igen i år samarbejder flere sydfynske kommuner og turismeorganisationer nemlig om at tilbyde såkaldt ø-hop, hvor man kan rejse direkte mellem de små øer uden at skulle runde Fyn, hver gang man skal fra én ø til en anden.

I op til syv dage kan man derfor på en og samme billet sejle rundt mellem Skarø, Drejø, Hjortø, Avernakø, Lyø - og som noget nyt i år også Strynø.

Målet er at lokke endnu flere turister til at besøge de sydfynske øer og konceptet har de seneste år været en stor succes og Langelands borgmester Tonni Hansen er da også glad for, at Langeland Kommune og Strynø nu er kommet med i samarbejdet.

Han kalder idéen med ø-hop et godt eksempel på, hvordan kommunerne gennem samarbejde og brug af hinandens erfaringer kan være med til at løfte hinanden.