Diablo Update - Tåsinge vindmøller skal stadig VVM vurderes

28.03.2018
De omstridte Tåsinge-vindmøller bliver ikke til en ny sag i hverken Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Begge steder afviser man at se på sagen igen, som Svendborg Kommune ellers havde bedt om.

Dermed skal der stadig laves en VVM-vurdering for området, for at fastslå hvilken betydning møllerne har på miljøet i området.

- Arbejdet er allerede sat i gang, så afgørelsen i dag betyder reelt ikke så meget. Men vi havde da håbet, at hvis de havde taget sagen op og truffet en anden beslutning, kunne vi have sparet noget af dét arbejde, siger kommunaldirektør Erik Bendorff til fyens.dk