Diablo Update - Thurø Sejlklub hædret af Dansk Sejlunion
Thurø Sejlklub er blevet hædret med Dansk Sejlunions Klubudviklingspris.
Prisen uddeles én gang årligt til en person, en gruppe eller en klub, som har præsteret en ekstraordinær indsats for udvikling af sejlsporten i Danmark og som tjener til inspiration for andre.
Thurø Sejlklub har de seneste år gjort sig bemærket gennem blandt andet store klubsatsninger på køb af moderne sportsbåde og særlige sejladstilbud for studerende og det er altså initiativer som disse, der nu bliver anerkendt af Dansk Sejlunion.
Foruden æren følger der 20.000 kroner med prisen - penge som er øremærket til klubarbejdet.