Diablo Update - Trænerduo på plads i SfB-Oure FA

10.04.2018
Forberedelserne til den nye sydfynske fodboldkonstellation, SfB-Oure FA er i fuld gang inden samarbejdet mellem Sfb og Oure Fodboldakademi den 1. juli officielt træder i kraft.

Og nu ligger det så fast, hvem der skal stå i spidsen for overbygningens første seniorhold.

Det bliver Bjørn Holm og Jesper Jensen der på nuværende tidspunkt træner førsteholdene i henholdsvis Oure Fodboldakademi og SfB.

Bjørn Holm får den officielle titel som cheftræner og får sammen med Jesper Jensen til opgave at få de to talentfulde trupper smeltet sammen.

Og i løbet af de kommende uger bliver det så afgjort, om den nye fælles overbygning skal spille i Danmarksserien eller i 2. Division fra næste sæson.

Overbygningen overtager nemlig licensen fra Oure Fodboldakademi, der pt fører Danmarksseriens pulje 3 og ligger til at skulle spille om oprykning til 2. division.