"Gå til Outdoor" i Faaborg Midtfyn Kommune
Torsdag eftermiddag var Ida Slemming Jacobsen, idræt- og Sundhedsstuderende på Syddansk Universitet, og Theis Bavnhøj Hansen, Teamleder i Fritid i Faaborg-Midtfyn Kommune, på besøg i studiet.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig en ambition om, at endnu flere får glæde af at være aktive i naturen hele året. For at inspirere flere til at kaste sig ud i friluftsaktiviteter har kommunens fritidsafdeling netop kørt et lille forsøg, hvor borgere kunne prøve at ’gå til outdoor’. Ida og Theis var i studiet for at fortælle om forløbet, og hvordan kommunen kan bruge resultaterne i deres fremtidige arbejde med at gøre naturen attraktiv for borgerne.