Gluds Cafe spørger kunderne om hjælp

24.02.2023
Gluds Café i Ringe har eksisteret siden 2019, men de seneste år med coronakrise og energikrise kan mærkes. Den 1. marts skal momsregningen betales og her mangler ejer Kenny Glud 80.000 kroner for at kunne betale regningen. Derfor har han spurgt sine kunder om hjælp og startet en "Crowdlending".

Fredag morgen var Kenny gæst i "En Ny Dag", hvor han fortalte mere om situationen hos Gluds Café og hvordan opbakningen har gjort, at der på nuværende tidspunkt er indsamlet 50.000 kroner.