Kan du brygge smagen af Langeland?

07.06.2022
Så er det med at få opskaleret varelageret i hjemmebryggeriet, for nu udskriver SHORES endnu engang den succesfulde hobbybrygger-konkurrence i samarbejde med Svendborgsund Bryghus.

Siden 2020 har missionen været at indfange smagen af Langeland på flaske. Når man knapper årets SHORES-øl op, skal tankerne flyde tilbage på de gode oplevelser, Langeland har givet én.

Tirsdag morgen var Thomas Røddike Konradsen fra Shores Langeland og Bo Abelgren Ehlers fra Svendborgsund Bryghus i studiet for at fortælle mere om konkurrencen.