Diablo Update - 100 nye skattejob på vej i Svendborg

07.01.2019
Omkring 100 nye job er på vej på skattecenteret i Svendborg, der dermed når op på omkring 200 ansatte de kommende år. Det skriver Fyns Amts Avis.

Skattecenteret har været igennem flere op- og nedture de senere år med først en planlagt lukning, som siden blev annulleret.

Derefter viste det sig, at selvom skattecenteret blev bevaret med cirka 100 stillinger, så skulle mange af de ansatte i Svendborg flyttes til andre afdelinger i landet i forbindelse med den store omlægning af Skat fra én til syv forskellige styrelser.

Ifølge avisen vil nogle af de nuværende ansatte, der efter planen skulle flytte til andre afdelinger rundt om i landet næste år, have mulighed for at søge de nye stillinger i Svendborg og dermed måske undgå en flytning.