Diablo Update - ÆrøXpressens nye færge søsat i Letland

08.04.2019
Den nye færge til den kommende rute mellem Marstal og Rudkøbing er nu blevet søsat fra værftet i Letland, der står for at bygge selve skroget.

I de kommende uger skal der monteres styrehus og andre dele på skroget, inden det i begyndelsen af maj bugseres til Hvide Sande Skibsværft for at blive gjort færdigt.

Her skal maskineri til såvel traditionel motorfremdrift, som til grøn batteridrift installeres, ligesom aptering og instrumentering skal færdiggøres.

Bestyrelsesmedlemmer fra ÆrøXpressen og repræsentanter fra Hvide Sande Skibsværft overværede søsætningen og konstaterer, at værftet i Riga har leveret et flot stykke arbejde, og færdiggjort deres del af arbejdet indenfor den aftalte tidsfrist.