Diablo Update - Affaldssortering i Svendborg: Vi skal se på affald som en ressource

13.06.2018
Politikerne i Svendborg Kommune har besluttet at indføre øget affaldssortering for at kunne nå målet om at genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet inden 2022.

Det betyder at borgerne får flere skraldespande og skal sortere affaldet langt mere end i dag. Og selvom nogle måske vil opfatte det som tidskrævende fremfor blot at smide alt affald i én spand, så tror formand for kommunens Natur- og Miljøudvalg, Bruno Hansen, at de fleste gerne tager opgaven på sig.

- Jeg tror at borgerne venter på det og er rigtig klar til det, siger han.

Og så handler det i øvrigt om at ændre sit syn på det man smider i skraldespanden, mener Bruno Hansen.

- Det er ikke affald vi taler om, det er en ressource vi har, som indeholder mange råstoffer, som vi skal have trukket ud og have genbrugt til nye produkter, siger udvalgsformanden.

Den nye affaldsordning skal efter planen træde i kraft fra 2020.