Diablo Update - Arkitektkonkurrence om nyt Simac er skudt i gang
I slutningen af 2021 ventes det nye Simac at stå klar på havnen i Svendborg og om mindre end et år ved vi, hvordan byggeriet kommer til at se ud.
Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter, der er stiftet med henblik på at eje, udvikle og bygge det nye Simac, har netop udskrevet en arkitektkonkurrence, hvor deltagerne skal udarbejde en helhedsplan for Nordre Kaj i Svendborg.
Planen skal både omfatte den nye maritime uddannelsesinstitution, en maritim erhvervspark og et område for blandet bolig og erhverv.
Konkurrencen forventes afsluttet i starten af 2019, hvor vinderprojektet kan blive præsenteret.
Prisen for det nye Simac er 310 millioner kroner, hvoraf de 100 millioner er doneret af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, mens resten hentes via maritime fonde og realkreditlån.