Diablo Update - GOG og Bjerringbro-Silkeborg delte point - nu venter Skjern i semifinalen

07.05.2018
I den sidste slutspilskamp i herrernes håndboldliga delte GOG og Bjerringbro-Silkeborg søndag point med resultatet 32-32 efter 18-18 ved pausen.

Kampen i Suvit Arena blev ikke den helt store oplevelse idet begge hold havde sikret sig plads i semifinalerne.

Hjemmeholdet manglede lidt intensitet ind imellem da de ikke rigtig havde noget at spille for og gæsterne var tilfredse med at blive nummer 2 i puljen og møde Aalborg i semifinalen.

Resultatet betyder at GOG i den anden semifinale møder Skjern.

- Det synes jeg egentlig er ok. De har set lidt sløje ud på det sidste, men de skal nok komme op i gear igen. Vi skal jo slå alle for at nå til tops og jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne slå dem, sagde Niklas Kirkeløkke efter kampen.

GOG spiller første semifinalekamp på udebane på torsdag.