Diablo Update - GOG slog Skjern i sæsonpremieren
GOG startede søndag aften sæsonen i håndboldligaen med en sejr over de forsvarende danske mestre fra Skjern, der var på besøg i Suvit Arena.
Det blev en hård og spændende kamp, hvor GOG flere gange havde et forspring på fem mål, men i anden halvleg lykkedes det af flere omgange for Skjern at komme igen og udligne.
Det endte dog med en GOG-sejr på 35-34 efter 18-14 ved pausen og der var stor ros til hjemmeholdet fra træner Nicolej Krickau, der især var glad for at spillerne formåede at holde hovedet koldt.
Og sejren giver et godt grundlag for en hård start på sæsonen hvor GOG har fire kampe på ti dage. Næste kamp er allerede onsdag, hvor GOG spiller ude mod TMS Ringsted.