Diablo Update - Kampen for Gudmes købmand er ikke opgivet
På et borgermøde i byen i går lykkedes det ganske vist ikke at nå i mål med indsamlingen af penge til projektet, men efter mødets afslutning er det fortsat strømmet ind med tilsagn om støtte og derfor er kampen ikke opgivet, fortæller Jan Jensen.
Foreløbig har han tilsagn om 650.000 kroner fra private og lokale erhvervsdrivende og målet er at nå op på 1 million kroner, hvilket efter Jan Jensens vurdering vil være nok til at få butikken i gang igen.
Men det kræver altså at endnu flere støtter op de kommende dage, lyder det fra initiativtageren, der har sat mandag i næste uge som deadline for indsamlingen.
Og lykkedes det ikke at nå op på 1 million senest mandag, så vil alle bidragsydere få deres penge igen, lover Jan Jensen.
Planen er nu at forsøge at erhverve butikkens inventar fra konkursboet og i dag vil samtlige husstande i byen modtage en seddel i postkassen med oplysninger om, hvordan man kan støtte.