Diablo Update - Marstal bliver vært for DM i OK-jolle

23.05.2018
Når årets åbne danske mesterskab for OK-joller bliver afholdt sidst på sommeren, så kommer det til at foregå i vandet ud for Marstal.

Det er Ærø Sejlforening og Marstal Sejlklub der er værter for stævnet, hvor foreløbig 13 sejlere har meldt sig til at kæmpe om mesterskabet.

Blandt disse er en af verdens bedste OK-jolle sejlere, Bo Petersen, der startede sin sejlerkarriere i Faaborg Sejlklub, hvor han stadig er medlem, selvom han er bosat i København.

Bo Petersen er forsvarende dansk mester samt flerdobbelt europamester og fik sidste år bronze, da europamesterskabet blev afholdt i Faaborg.

DM for OK-joller afholdes i Marstal i dagene fra 31. august til 2. september.