Diablo Update - Ny cheftræner på plads i Svendborg Rabbits

22.05.2018
Svendborg Rabbits har ansat den 32-årige Lukas Varga fra Slovakiet som ny cheftræner.

Han har tidligere spillet for topholdet Horsens IC, hvor han efter sin tid som spiller, fortsatte som assistenttræner.

Han har siden været assistenttræner i to store klubber i hendholdvis Tyskland og Sverige.

Hos Svendborg Rabbits får han for første gang ansvaret som cheftræner, men det er en rolle, som både han selv og klubben mener, han er klar til.

Lukas Varga havde egentlig kontrakt for næste sæson i Sverige, men valgte at benytte en klausul om, at han måtte skifte til udlandet og han har nu underskrevet en kontrakt med Svendborg Rabbits for de næste tre sæsoner.