Diablo Update - Ny trafikplan for buskørsel lægger op til mere enkelt og effektivt busnet

11.06.2018
Hvis der skal flere passagerer i de fynske busser, så skal busserne køre ofte og mere direkte mellem de større byer og køreplanerne skal være mere enkle og overskuelige med hel- eller halvtimesdrift samt afgang på faste minuttal henover døgnet.

Sådan lyder nogle af anbefalingerne i den trafikplan, som Fynbus i øjeblikket har i høring og som udstikker retningen for hvordan bustrafikken og telekørslen på Fyn og Langeland skal udvikles over de næste fire år.

Med et mål om at effektivisere og forenkle det regionale busnet lægger planen blandt andet op til at betjene Sydfyn med ruter mellem Faaborg og Odense, mellem Svendborg og Rudkøbing og fra Faaborg via Svendborg over Nyborg til Kerteminde, mens det i planen anbefales at nedlægge ruten fra Faaborg over Ringe til Nyborg.

Derudover lægger planen op til at bevare de såkaldte uddannelsesruter uændret.

Alle kan indgive høringssvar til trafikplanen, der er i høring frem til 1. juli.