Diablo Update - Nye problemer udsætter ærøsk elfærge-start
Med kun to måneder til den forventede idriftsættelse af den ærøske elfærge Ellen er projektet atter blevet forsinket.
Det har vist sig at tage længere tid end ventet at få sammenkørt færgens forskellige systemer, den såkaldte commissioning, oplyser Cecilie Larsen fra Vedvarende Energi under Ærø Kommune.
Dette betyder at elfærgen, der skal sejle på Søby-Fynshav-overfarten, sandsynligvis først kan indsættes i ordinær drift i anden halvdel af juni måned 2019.
Indtil da fortsætter færgen Skjoldnæs sin sejlads på ruten som hidtil og efter den eksisterende sejlplan.