Diablo Update - Rabbits henter stortalent til næste sæson

11.05.2018
Svendborg Rabbits har nu sat navn på den første danske forstærkning til Rabbits-mandskabet fra næste sæson.

Der er tale om 24-årige Peter Møller, som kaninerne gennem flere år har haft et godt øje til, fortæller direktør for Svendborg Rabbits, Troels Fjellø Mortensen.

- Peter er et af de største talenter i dansk basket og er tidligere kåret til ligaens bedste unge spiller. Efter fire år på college, hvor han har udviklet sig yderligere, så glæder vi os rigtig meget til at byde ham velkommen her i Svendborg Rabbits, hvor han skal være en af de bærende kræfter på holdet næste år, siger Troels Fjellø Mortensen.

Peter Møller har skrevet under på en to-årig kontrakt med Svendborg Rabbits.