Diablo Update - Rabbits opruster administrativt: Nu skal direktøren have løn
Mens Svendborg Rabbits endnu ikke har fået sat navn på holdets kommende cheftræner, så opruster klubben nu på det administrative plan.
Troels Fjellø Mortensen, der hidtil har udført jobbet som klubbens direktør i sin fritid stort set uden at få løn for det, bliver fra den kommende sæson ansat på fuld tid som direktør.
Næste sæson udvides Basketligaen fra 8 til 10 hold ligesom strukturen ændres og antallet af grundspilskampe stiger fra 21 til 26.
Og hvis Svendborg Rabbits igen skal op og blande sig i toppen af dansk basketball, så er ansættelsen af en fuldtidsdirektør nødvendigt, lyder det fra bestyrelsen i Svendborg Rabbits.