Diablo Update - Rabbits slog Næstved igen og lægger afstand til forfølgerne

22.11.2018
I Basketligaen vandt Svendborg Rabbits onsdagens topkamp mod Team Fog Næstved. Hjemme i kaninhulen blev det til en sejr på 84-75 efter en glimrende indsats fra kaninerne, der både leverede godt og tempofyldt spil og viste stor figthervilje.

Direktør for Svendborg Rabbits, Troels Fjellø Mortensen var da også fuld af rosende ord til både spillere og trænerteam, der nu har leveret 8 sejre i 9 kampe.

Med sejren har Svendborg Rabbits konsolideret sig på andenpladsen i tabellen, fire point foran Team Fog Næstved og Horsens IC på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen.