Diablo Update - Rudkøbings muligheder kan bane vej for fondsmillioner til byfornyelse
I første omgang fik kommunen 250.000 kroner til en forundersøgelse, der nu ligger klar og indeholder flere konkrete anbefalinger til at løfte bymidten.
Blandt andet foreslås det, at museet i Østergade og museumshaven gøres til et kulturelt og byhistorisk kraftcenter ligesom der bør fokuseres på én tydelige forbindelse mellem havnen og bymidten samtidig med at besøgende i byen skal guides til at gå på opdagelse i byens sidegader og passager.
Forundersøgelsen skal fungere som beslutningsgrundlag i den eventuelt videre projektudvikling, hvor Langeland Kommune har mulighed for at få yderligere knap 8 millioner kroner fra fonden til realisering af projektet.
Næste skridt er nu, at Realdania og Langeland Kommune skal vurdere rapportens indhold og sammen arbejde videre med en mulig realisering af de konkrete indsatser.