Diablo Update - Strid om parkeringspladser i Svendborg er bilagt med bredt politisk forlig
Et bredt forlig i Byrådet i Svendborg betyder nu at den aktuelle strid om bynære parkeringspladser er bilagt.
Kun Enhedslisten er ikke med i forliget, der kommer i kølvandet på en ophedet debat om nedlæggelse af 25 korttidsparkeringspladser i forbindelse med byfornyelsen af Klosterplads i Svendborg.
Forliget indebærer, at der etableres flere parkeringspladser på arealet ved Kvægtorvet, herunder et antal gratis korttidspladser, og at de nuværende parkeringspladser på Ramsherred omdannes til gratis korttidspladser.
Samtidig undersøges muligheden for et antal parkeringspladser i Frederiksgade samt fastholdelse af parkering i hjørnet ved Sydbank.
Forliget modtages med tilfredshed af Shopping Svendborg og Erhvervsforum Svendborg, der også vil blive inddraget i fastsættelsen af de nærmere detaljer om tidsbegrænsning og antallet af korttidspladser.