Diablo Update - Sundhedsdrone testes i det sydfynske
Droner kan i fremtiden blive en integreret del af det danske sundhedssystem og nu skal potentialet testes i luftrummet over Sydfyn, hvor droner som et forsøg skal fragte blodprøver og medicinsk udstyr mellem Ærø, Svendborg og Odense.
Dronerne kan nemlig i en række tilfælde erstatte eller supplere den nuværende tidskrævende og dyre transport med eksempelvis bil og helikopter.
På sigt skal der også laves test med transport af højt specialiseret sundhedspersonale, som derved hurtigere kan kommer rundt, hvor der er brug for dem.
Det forventes, at sundhedsdronerne kan spare det danske sundhedsvæsen for 200 millioner kroner om året, når de er fuldt udrullet. Derudover vil der være store besparelser på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.
Det tre-årige projekt har et budget på godt 30 millioner kroner, hvoraf Innovationsfonden har støttet med 14 millioner.