Diablo Update - Svendborg Gymnastikforening vil bygge nyt gymnastikhus
Svendborg Gymnastiksforening er allerede ved at vokse ud af rammerne i det kun fem år gamle SG-Huset og derfor har foreningen planer om at bygge endnu et stort gymnastikhus. Det skriver Fyns Amts Avis.
Siden åbningen af SG-Huset er antallet af medlemmer i Svendborg Gymnastikforening steget med 50 procent og da foreningen samtidig har ambitioner om at tiltrække flere medlemmer i alderen 16-22 år bliver der brug for mere plads.
Planen er at opføre en bygning på 3.000 kvadratmeter, der placeres på boldbanerne syd for det nuværende SG-hus på 6.000 kvadratmeter.
Prisen er omkring 40 millioner kroner og Svendborg Gymnastikforening har cirka halvdelen af finansieringen på plads. Målet er, at det nye gymnastikhus skal stå klar i slutningen af 2020.