Diablo Update - Svendborg har fået en Madsamling
Madsamling er en indkøbsportal, hvor man online kan bestille dagligvarer som frugt, grønt, kød og mejerivarer fra lokale producenter og afhente sine varer én gang om ugen hos den lokale madsamlingsvært.
En vigtig del af konceptet er, at man ved afhentning af sine varer kan møde de lokale producenter.
Men konceptet handler også om at hjælpe de lokale og ofte små producenter til at komme længere ud med deres produkter.
- Det her koncept er en håndsrækning til dem, fordi vi kan være med til at afsætte nogle af deres varer, gennem det her koncept, fortæller Anne Hjortenberg, der er daglig leder af Byens Gårdbutik i Svendborg, som er vært for Svendborgs Madsamling og altså stedet, hvor forbrugerne hver uge kan afhente deres bestillinger fra de lokale producenter.