Diablo Update - Team Rynkeby samlede 29,4 millioner kroner sammen til syge børn
Det er anden gang Børnelungefonden modtager midler fra Team Rynkeby og udover at de mange millioner skæpper godt i kassen, så er også opmærksomheden om fondens arbejde i forbindelse med Team Rynkeby af stor betydning, fortæller direktør i Børnelungefonden, Anne Brandt.
- Børn med lungesygdomme har været utroligt overset, så bare det at vi står her, det gør at vi får opmærksomhed på, hvor mange børn, der egentlig har svært ved at trække vejret, siger hun.
Samarbejdet har allerede ført til, at der er blevet igangsat fem livsvigtige forskningsprojekter, som blandt andet skal føre til bedre diagnostik, behandling og forebyggelse af kritiske lungesygdomme hos børn.
Årets samlede donation fra Team Rynkeby er i øvrigt den tredjestørste donation i de 17 år, Team Rynkeby har samlet penge ind til syge børn.